|
Nu er de nye regler for køre- og hviletid trådt i kraft. Reglerne er gældende for personer: - der kører med lastbil eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 3500 kg.
- Der udfører persontransport i en bus, der har mere en 10 siddepladser inklusive føreren.
De væsentlige ændringer er, at der ikke længere kan holdes hvil, der er kortere end ni timer. Dette gælder også for køretøjer med flere førere. Der er desuden ændringer i færgereglen og i opdeling af daglig hviletid. Køretid: Køretid - er den tid der optegnes som kørsel af en analog (med diagramark) eller digital fartskriver (med førerkort) daglig køretid - summen af køretid mellem to daglige hvil eller mellem et dagligt- og et ugentligt hvil. Den daglige køretid må højst være 9 timer, dog 10 timer to gange om ugen. Ugentlig køretid - summen af køretiderpå en uge. Den samlede køretid på en uge må ikke overstige 56 timer. Er du ansat chauffør skal du også være opmærksom på at summen af andet arbejde (af- og og pålæsning, vedligeholdelse af køretøj o. lign) og køretid ikke må overskride 60 timer pr uge. Den samlede køretid må ikke overstige 90 timer på to på hinanden følgende uger. Pause: Kørselsperiode- er den samlede køretid, fra det tidspunkt en fører begyder at køre efter en pause eller et hvil, indtil han igen påbeynder en pause eller et hvil. En uafbrudt kørselsperiode må ikke overstige 4,5 time Pause - en periode der kun må benyttes til rekreation, Der må ikke udføres kørsel eller andet arbejde i perioden. Efter en kørselsperiode på 4,5 time skal føreren holde enten pause eller hvil. Pausen skal være må min. 45 min. men kan deles såldes at 15 min. pause ligger i kørselsperiodeen og 30 min. pause ved afslutningen af kørselsperiden. Når man har holdt 45. min. pause begynder der altid en ny kørselsperiode. Hvil: Hvil - den periode hvor føreren frit kan disponere over sin tid. Hvilet kan holdes i køretøjet, hvis det er forsynmet med soveplads og holder stille. I hvert døgn (periode af 24 timer) skal føreren holde et daligt hvil på 11 timer. Hvilet kan dog nedsættes til 9 timer 3 gangen om ugen. De nedsatte timer skal ikke som tidligere kompenseres senere. Et dagligt hvil kan forlænges til at udgøre et ugentligt hvil. Foregår transporten med tog eller færge, hvor føreren har adgang til soveplads, kan et 11 timers hvil afbrydes to gange for om bord eller frakørsel. Afbrydelserne må sammenlagt højest vare en time. Et hvil på 11 timer kan deles i 2 perioder, Den ene periode skal være på 3 timer og kan placres i løbet arbejdsdagen. Den sidste periode skal være på mindst 9 timer og skal ligge efter arbejdsdagen. Det samlede hvil skal dermed være på 12 timer og den nye arbejdsdag starter efter 9 timers hvilet. Senest efter 6 perioder af 24 timer i en uge (tiden fra mandag kl. 00:00 til søndag kl. 24:00) skal føreren holde et hvil på 45 timer. Hvilet kan dog nedsættes til 24 timer på betingelse af, at det manglede hvil samlet kompenseres føreren senest i 3. uge efter nedsættelse af hvilet sammen med et andet hvil på mindst 9 timer. Det ugenlige hvil kan ikke nedsættes to uger i træk. Force Majeure Force Majeure - forhold føreren ikke kan forudse og følger han ikke kan undgå Hvis det er forenligt med færdselssikkerheden, kan man af hensyn til førerens, passagerernes, køretøjets og lastens sikkerhed fravige bestemmelserne for at nå en sikker holdeplads. Grunden til fravigelsen skal skrives bag på diagramarket (skiven) eller på en udskrift fra den digitale fartskriver. Flermandsbetjening Flermandsbetjening - når der er mindst to førere ombord på køretøjet i perioden mellem to daglige hvil eller et dagligt- og et ugentligt hvis. Det tillades dog at køretøjet kun er bemandet med en fører i den første time af kørselsperioden. Ved flermandsbetjening skal førerne afholde mindst et 9 timers hvil i enhver 30 timers periode.
|